Bæredygtighed er en livsindstilling

Bæredygtighed er en livsindstilling. Det er ikke noget, vi kan eller bør tage let på. Det er en tilgang til det at være menneske og en fundamental indstilling til livet på jorden. Det drejer sig i sin enkelthed om at finde den rigtige balance mellem på den ene side at benytte de ressourcer, der findes på vores jord, og som er en nødvendighed for, at vi kan leve. På den anden side har vi ansvaret for at passe på og beskytte de samme ressourcer. Vi kan naturligvis ikke leve uden at sætte vores mærke på naturen og Jorden. Rent lavpraktisk skal vi både have mad, rent vand og tøj på kroppen for at kunne overleve fra dag til dag. Hele vores samfund er i dag bygget op med en infrastruktur, der også kræver mange ressourcer. Vi kan og skal ikke undgå at bruge af naturen, men huske at gøre det med omtanke og omsorgsfuldhed. I hverdagen kan hvert enkelt menneske gøre en forskel i det små. Huske at slukke for strømmen og vandet, sortere affald til genbrug, købe madvarer fra bæredygtige landbrug og så videre. Hvis vi alle står sammen, gør vi en stor forskel. På et mere overordnet plan har vi politikere, der også har et ansvar for, at bæredygtighed kommer på dagsordenen. Men vi kan ikke give ansvaret videre, for vi skal huske på, at det er hver enkelt af os, der har været med til at vælge de selvsamme politikere. Endvidere er de meningsmålinger, der fylder så meget i dagens politik, også et udslag af den enkeltes mening, så ansvaret for, at bæredygtighed kommer i fokus, er egentlig vores alle sammens. Det kan siges med mange ord, eller det kan siges kort: Bæredygtighed er en livsindstilling.

Bæredygtighed

Bæredygtighed