I morges stod jeg tidligt op og gik igennem byens gader. Der var ikke mange mennesker ude på det tidspunkt, bortset fra de ansatte i butikker og restauranter, der var ved at gøre klar til dagen. Rundt omkring var forskellige gadehandlere ved at sætte deres boder op, gaden blev fejet og de offentlige affaldsspande tømt. Bag ruderne i de lukkede butikker kunne man af og til se folk gøre rent. Sådan en tur gennem SOHO en tidlig morgen, hvor gaden er befolket af helt andre mennesker end resten af dagen, er lidt af et wake up call. Det var desværre…
For et år siden skrev en klog mand en bog, der handlede om, at Danmark havde brug for at indgå en ny alliance med muslimerne. Hans eksplicitte formål var ”at etablere en ny position i en fastkørt dansk debat om udlændingepolitik og integration.” Bogen var velargumenteret og underbygget med pointer, der viste stor indsigt i dansk historie. Manden hed Erik Meier Carlsen og er i dag kommentator på Information. Han sørger nu for en ugentlig glorificering af det parti, der i allerhøjeste grad har været medvirkende til, at den danske debat er kørt fast i nogle ufrugtbare polariseringer.
I Meier…
Jeg har netop set Geert Wilders film "Fitna". Det er en ubehagelig film, og der er så slemme billeder i den, at jeg egentlig vil fraråde folk at se den. Samtidig er filmen manipulerende, ikke mindst fordi den roder islam og islamisme sammen i en stor pærevælling. Det er jo et af hovedproblemerne i hele debatten, at man forveksler de to ting (almindelige muslimer og fundamentalister). Derfor mener jeg, at det officielle Danmark bør tage afstand til filmen og Wilders holdninger til islam, sådan som Anders Fogh gjorde, da Wilders i sidste uge roste den danske regering. Det ville også klæde de danske partier ikke at…
Vi har med forundring set den konservative Henriette Kjær komme med skarpe udtalelser om, at det slovenske EU-formandskabs truer demokratiet, når det opfordrer til at undgå unødige provokationer mod muslimer. Det gør hun med begrundelsen, at ytringsfriheden ikke kan gradbøjes. Her gik vi og troede, at de konservative stod bag paragrafferne om blasfemi- og æreskrænkelse i den danske lovgivning. Disse paragraffer er netop udtryk for, at ytringsfriheden ikke er absolut. Et standpunkt, vi synes, at hun og alle andre konservative skulle stå ved. Samtidig må man undre sig over Henriette Kjærs paradoksale holdning: hun vil lukke munden på det slovenske…
Dronningen sagde i sin tale: ”I disse år bliver det i stigende grad klart for os, at al vor stræben efter udvikling også har rent fysiske konsekvenser, nemlig for miljøet: luften, vi indånder; vandet, vi skal drikke; jorden og havene, hvorfra vi skal hente vores mad. For vi ved jo, at alt det er betinget af de klimatiske forhold, vi lever under. Og nu begynder klimaet tilsyneladende for alvor at blive påvirket af vore aktiviteter ikke bare lokalt, men globalt.”
Man kunne godt have lyst til at tilføje, at for nogen af os, har det stået skræmmende klart i mange…
Toga Vinstue, Viking Bodega, Wascator, Strassen og Darlings - nattevalgkamp er ofte både sjovere og mere inspirerende end lange paneldebatter. Forleden mødte jeg fx Sue. Hun stod i baren på et lille værtshus og delte kærlighed ud til alle. Jeg fandt hurtigt ud af, hvad hun levede af, og kom endnu en gang i tvivl om, hvorvidt det er det rigtige at kriminalisere sexkunder i Danmark. Kan man ikke gøre som i Finland og nøjes med at kriminalisere kunder, der går til traffickede kvinder? Hun mente i hvert fald, at det, der ville gøre hendes liv lettere og bedre, var at få rettigheder og…
Jeg har i dag en kronik i Politiken om forholdet mellem religion og politik. Her argumenterer jeg bl.a. for, at det er en myte, at vi i Danmark adskiller religion og politik, og at denne myte som oftest bliver fremført for at lukke munden på nogle andre. Læs kronikken her og deltag i debatten på denne side eller på www.idaauken.urbanblog.dk
Selvom Kamal Qureshi i dag kritiserer, at folketinget åbnes med en gudstjeneste, betyder det ikke, at SF er et anti-religiøst parti. Tværtimod - der er rigelig plads til at være religiøs og socialist i SF. Men det er vigtigt at påpege det hykleri, der finder sted, når man hævder, at vi i Danmark adskiller religion og politik for at lukke munden på visse religiøse grupper (læs: muslimer) samtidig med, at vi har en statskirke og statsreligion, der gang på gang kobles sammen med dansk identitet og i den grad benyttes politisk.
Sagen er, at religion og politik ikke kan skilles…
De Konservative har holdt landsråd. Og et af de vigtigste temaer var...surprise....SKAT! Brian Mikkelsen skriver i dag en blog på Politikens hjemmeside med titlen: "Skattepolitik er konservativ værdipolitik". Burde det ikke have stået omvendt: "De Konservatives værdipolitik er skattepolitik"? Er det ikke netop sådan, at den værdi, der bærer De Konservatives politik, er ønsket om at få fjernet topskatten og få skatten ned for de højstlønnede? Er det ikke ønsket om lavere skat, der bestemmer alle andre af partiets politikområder?
Ganske vist nævner Brian Mikkelsen betydningen af samfundets institutioner - "om det så gælder motorveje, hospitaler, skoler, museer eller biblioteker"…
Dialog er ikke lige Anders Foghs stærke side. Derfor vækkede det også min interesse, da jeg hørte, at han havde fået sin egen blog. Som forventet minder Foghs blog mere om en dagbog end om et diskussionsforum. Her et kort resume: ”Kære blog – jeg er netop kommet hjem fra 5 ugers ferie i Sydfrankrig. Ih, hvor var der dejligt. En af dagene ringede min franske ven, Nicholas Sarkozy. Jeg inviterede ham til middag, men han kunne desværre ikke. Øv. Jeg har også været på Grønland og set de der gletschere, der vist nok smelter – måske er der alligevel…
Jeg kan allerede se det for mig - overskrifterne, der trækker den tidligere Tour de France-helt, Michael Rasmussen, helt ned i sølet. Det er selvfølgelig ikke i orden at snyde, og doping er et utroligt stort og alvorligt problem, men det er jo ikke nogen nyhed, at cykelsporten er bundløst inficeret af det. Derfor bør vi ikke forarges over Michael Rasmussen, men over en sportsverden, der har udviklet sig en penge- og succesmaskine, der tvinger folk til at sætte deres eget liv på spil for at vinde. Derfor må alle, der indtil i går aftes hyldede Michael Rasmussen (mig selv…
Må man blande religion og politik? Det spørgsmål bliver ofte diskuteret i dansk sammenhæng. Vores statsminister siger ”nej – religionen har ikke noget at gøre i det offentlige rum” samtidig med, at han ikke selv kan holde tingene adskilt. Anders Fogh henviste i en tale på Venstres landsmøde (2005) til, at vi danskere jo havde en fælles tro, der lagde bunden for vores joviale samtaledemokrati, og at denne gode ordning nu var truet af en religion, der ville have plads i det offentlige rum (islam). Hvis det ikke er at blande tingene sammen, så ved jeg snart ikke.
Kravet om…
Kære Khader, Samuelsen og Seeberg. I leder med lys og lygte efter politiske sager, der kan være med til at give jeres midterparti substans og befri jer fra mistanken om alene at være et strategisk projekt designet til at tage magten fra Dansk Folkeparti (hvilket i sig selv faktisk er så ædelt et formål, at jeg hilser jeres parti velkommen). Jeg vil gerne give jer én. Måske I kunne lære noget af den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama. Han holdt en tale i forgårs i Detroit, hvor han kom med en opsang til den amerikanske bilindustri. Her vovede han at sige,…
Naser Khader, Gitte Seeberg og Anders Samuelsen - triumviratet bag "Ny Alliance". Jeg synes, de skulle have kaldt sig "Nasercistisk Folkeparti", da det virker som et totalt personfikseret projekt. Det bliver nu spændende at se, hvilke forskydninger de kan lave i dansk politik. Politikens kloge kommentator Peter Mogensen mener, at både Helle Thorning og Anders Fogh glæder sig. Førstnævnte fordi de Radikale bliver nødt til at droppe statsministerdrømmene og pege på hende for at overleve, sidstnævnte fordi det vil give den pæne lugt af Ajax, som hans regering behøver, når der skal gøres rent efter alle Dansk Folkepartis vanvittige udfald…
På forsiden af min hjemmeside ser du regeringens kampagnefilm "1 tons mindre" - den skal få hver dansker til at spare et tons CO2. Og det vil danskerne gerne. De er nemlig efterhånden vågnet op af Lomborg-rusen og har opdaget, at der skal sættes ind NU, hvis vi skal efterlade en sammenhængende verden til vores børn og børnebørn. Men det er da at gøre grin med os alle sammen, når kampagnen ikke følges af ét eneste konkret politisk tiltag. Kun ord bliver det til. Se f.eks. på omlægningen af registreringsafgiften til fordel for miljøvenlige biler. Intet er der sket. De…
...så kan vi jo tage fat på endnu en af de mest centrale rettigheder: retten til at flyve lige så tosset vi vil. Tillader man sig at anfægte den, bliver man straks dømt ude som moralist, idealist eller psyko-økologist. F.eks. overværede jeg i morges følgende ordveksling i badet i mit fitnescenter mellem et par midaldrende kvinder: Kvinde 1: "Hvad skal du i påsken?", Kvinde 2: "Nogle af vores venner tager til USA i slutningen af måneden, de har foreslået, at vi kommer over sammen med børnene et par dage. Min mand vil gerne afsted, men jeg synes bare ikke, det er afslappende at…
Hvad skal man mene om Al Gores privatforbrug af strøm, der ligger 21 gange over en normal amerikansk husstand (og 45 gange over en dansk)? Jeg må indrømme, at det faktisk støder mig, at han kan rejse rundt med sit show om klimaproblemer og så samtidig have et privatforbrug på 200.000 kw timer pr. år. Det er en meget konservativ amerikansk tænketank, der har afsløret Gores el-regning. Folkene bag afsløringen håber på, at det vil mindske beundringen for Gore og fjerne interessen for hans budskab. Men Gores budskab bliver ikke mindre vigtigt af, at han ikke har styr på sit eget el-forbrug. Derfor må man opfordre…
Jeg havde forleden besøg af tre elever fra en 9. klasse, der skulle interviewe mig om klimaændringerne. Det var tydeligt at høre på deres spørgsmål, at de var oprigtigt bekymrede for, om der mon var en verden og en fremtid til dem. Og deres bekymring er reel, for vi har kun ganske få år til at få vendt udviklingen med den voldsomme udledning af CO2 - som det ser ud nu, kan vi ikke en gang vente på, at landets 9.klasser bliver så gamle, at de kan stemme ved et folketingsvalg. Så jeg vil lade disse elevers opfordring gå videre til alle med magt (og stemmeret)…