I dagens Politiken har undertegnede og Dan Jørgensen en kronik i Politiken med titlen "Grøn revolution". Her giver vi 5 gode råd til, hvordan Danmark igen kan komme i front på klimaområdet:
1. Gør Danmark CO2-neutralt inden 2030.
Vi skal forrest i kapløbet om de grønne løsninger, og det kommer vi kun, hvis politikerne viser mod og stiller udfordringer for erhvervsliv, offentlige institutioner og borgere. Ingeniørforeningen i Danmark har lavet en gennemarbejdet plan, der viser, hvordan det kan lade sig gøre at bringe vores udledninger ned med 60 % i 2030. De sidste 40 % foreslår vi så, at man kompenserer for ved at støtte vedvarende energiprojekter i nogle af verdens udviklingslande. Den konkrete reduktion for de enkelte projekter kan så "trækkes fra" i Danmarks CO2-regnskab. En sådan form for afladskøb er imidlertid ikke holdbar i længden. Og den andel af CO2regnskabet, der udgøres heraf, skal trappes ned så vi i 2050 er 100 % CO2 neutrale i Danmark, også uden at vi regner de internationale indsatser med. <
2. Invester 15 milliarder i verdens regnskove.
Ca. en femtedel af verdens drivhusgasemissioner kommer fra afskovning. Primært er der tale om regnskov, der bliver fældet eller brændt ned fordi store firmaer, fattige mennesker, korrupte embedsmænd og visse regeringer ser en økonomisk fordel i det. Det skal ændres på. Derfor er det godt, at det allerede er besluttet, at bevaring af regnskoven bliver en vigtig del af den globale klimaaftale, der skal afløse Kyotoprotokollen. Det blev vedtaget på FN's klimatopmøde på Bali sidste år, hvor Norges statsminister Jens Stoltenberg som den første meldte sig på banen med et bidrag til en speciel fond, hvis penge skal investeres i at bevare regnskov i en række udviklingslande. Norge forpligtede sig til at bidrage med 3 milliarder om året over de næste fem år. Det eksempel bør Danmark følge. <
3. Gør København til Europas grønne energihovedstad.
København har potentialet til at blive helt selvforsynende med energi (sådan som det er lykkes for Samsø). Det skal ske ved hjælp af vindmøller i Øresund, solceller på tagene og jordvarme. Derudover skal store dele af byens eksisterende byggeri energirenoveres, ligesom nybyggeri skal være lavenergibyggeri. Byens trafiksituation skal tænkes grundigt igennem, så kollektiv transport og cykler får bedre vilkår. På sigt skal denne vision bredes ud til resten af landet, hvorfor der allerede nu bør indføres en grøn strategi for det offentlige Danmark (alle indkøb skal være grønne - grønne nybygninger/renoveringer osv.). Tiltagene skal sættes i værk straks, så de er godt i gang med at blive implementeret, når verdens øjne næste år rettes mod vores hovedstad. De største investeringer vil kunne finansieres ved lån, der tilbagebetales i takt med, at udgifterne til de fossile brændsler falder væk.
4. Giv bedre støtte til udviklingen af nye energiteknologier.
Der er behov for at støtte udviklingen af nye energiteknologier langt mere, end vi gør i dag. Og det skal gøres på en klog måde, fx som Danfoss’ tidligere direktør Jørgen Mads Clausen har foreslået: man opretter et helt fast system, hvor der ydes stor støtte i begyndelsen af en udviklingsfase, hvorefter støtten udfases i takt med, at teknologien bliver mere markedsmoden. Denne støtte skal lukke det hul, der opstår, når en teknologi er udviklet, men endnu ikke helt markedsmoden, også kaldet ”dødens dal”. Dette vil være en investering, der kommer mangefold tilbage i form af øgede eksportindtægter og vil være med til at skabe et nyt vindmølleeventyr for Danmark.
5. Grøn skattereform.
Sidst, men ikke mindst, bør Danmarks næste skattereform være grøn. Regeringen har nedsat en skattekommission, der arbejder i øjeblikket. Sidst vi fik en stor rapport fra en regeringsnedsat kommission – på trafikområdet – havde man ’glemt’ at tænke på klimaet. Det må ikke ske igen. Vi skal have en grøn skattereform, der indeholder en grøn ejendomsskat, en yderligere differentiering af registreringsafgiften samt indførelse af kørselsafgifter. Dette skal motivere til energibesparelser i både boliger og transport. Følger Danmark disse fem gode råd, vil det bringe os helt frem forrest i feltet i kampen for en grøn revolution. Vi vil i givet fald være trendsætter og foregangsland i Europa. Det vil blive bemærket og belønnet med indflydelse i EU. Og det er netop herigennem vi kan gøre den store forskel.
Hvis EU koordinerer de 27 landes politikker effektivt og ambitiøst, så gør det en global forskel. Dels fordi vores egen forurening vejer tungt i det globale regnskab, og det derfor har en meget direkte effekt når vi nedsætter vores emissioner. Dels fordi EU, når vi taler med en stemme, har en mulighed for at på virke de andre store spillere - herunder specielt USA og Kina.
Så selvom problemerne kan virke næsten uoverskuelige, mener vi, der er håb. En grøn revolution er mulig. Lad os starte den nu.
Hele kronikken kan læses på Politkens hjemmeside eller på denne side (se under "I pressen").
Skrevet 01. januar 2009 kl 18:55 af Holger Jørgensen
Kære Ida Auken,
Det er en absolut nødvendighed at idndføre en sammenhængende KLIMATILPASSET cykeltrafik-infrastruktur,
ja ikke bare for fx København/Danmark, men for alle byer på kloden,
CykelMetro koster 1% af hvad fx MiniMetro koster, og giver 10 kr tilbage, for hver investeret krone,
det er ægte bæredygtighed,
'stenalderStalin' i gummistøvler, den med 'der er ikke dårligt vejr, men kun forkerte klæ'r',
er derimod ægte pæreflygtighed, dvs ansvarsforflygtigelse,
Vil Du være med til at indføre ægte bæredygtighed 'CykelMetro', eller hvad, ?
noget andet er at ??resundsbroen er en trafikpolitisk berlin-mur, der enten må åbnes for cykeltrafik, eller rives ned, kort og godt.
Kærlig hilsen
Holger
Skrevet 12. januar 2009 kl 15:29 af Ida
@Holger: ku du løfte sløret for, hvad en cykelmetro er, og hvor du ser, at den kunne placeres?
Dbh Ida
Skrevet 13. februar 2009 kl 11:53 af Holger Jørgensen
Kære Ida,
Det fremgår at CykelMetro er KLIMATILPASSET cykeltrafikstruktur, (Vi kan også tale om hel-års-cykel-gader,)og 'alle byer' på kloden er nævnt.
De skal naturligvis være der hvor behovet er størst, hvor der er flest der cykler, i Kbh fx brogaderne.
Du bor vel også i en hel-års-bolig, der er klimatilpasset, hvorlænge skal cyklister holdes 'ude i kulden', eller nede i 'mentale jordhuler'
Vi er vel ikke på vej tilbage til stenalderen.
Ja, til KLIMA-TOP-M??DET vil verden få at se hvordan danskerne bygger 'berlinmure' og udelukker cyklister fra fri bevægelse over landegrænser/bl.a.??resund.
Hvor i SFs program fremgår det at 'berlinmuren' skal væk ?,
dvs åbnes for cykeltrafik.
Og hvor er afsnittet om klimatilpasset cykeltrafikstruktur ?, er det GR??N REVOLUTION ?
Kom 'op på cyklen' Ida og Villy.
Kærlig hilsen
Holger