København som Europas grønne hovedstad
Forestil dig København som udstillingsvindue for resten af verden, når det kommer til grønt byggeri og kollektiv transport. På Samsø er det stort set lykkedes at dække øens energiforbrug af vedvarende energi alene – vi vil også komme et godt stykke vej i København ved at satse på vindmølleparker i Øresund, solceller og solfangere på byens tage, energisanering af ældre bygninger, energibesparende nybyggeri og effektivisering af transportsektoren.
(Se artikel i Berlingske Tidende april 2007)
VK-fodslæberi og trafikkaos
Men VK-regeringen trækker med sit skattestop i modsat retning. I København er strømmen af biler noget af det, der truer byens liv og borgernes sundhed allermest – med 80.000 flere biler gennem byen per dag om blot 20 år. Man ser et kaos for sig.

Bompenge, partikelfiltre og mere kollektiv transport
Trafikplanlægning er derfor altafgørende for vores hovedstads fremtid: Den kollektive transport skal opgraderes, udbygges og moderniseres. Der skal bygges letbaner (moderne sporvogne) til centrale bydele som ydre Nørrebro, Enghave, Valby og Brønshøj, så borgerne får et reelt alternativ til deres biler. Personbiler, busser og lastbiler skal forsynes med partikelfiltre, så man igen kan bevæge sig i byen uden risiko for at få rygerlunger. Bompengeordning skal sikre, at trafikken gennem byen mindskes. Det vil være til gavn for alle, da presset også lettes for dem, der virkelig har brug for at færdes i byen, f.eks. de erhvervsdrivende. Og så skal Københavns Havn tænkes ind i resten af byens rum, så vi undgår at gentage fejlen fra Kalvbod Brygge, der i dag ligger som et øde og tom bydel midt i det centrale København.

Et København med plads
Med til et bæredygtigt København hører også hensynet til samfundets udsatte grupper. Vi har stadig store problemer med integration - hele samfundsgrupper holdes ude af fællesskabet, arbejds-markedet, de privilegerede skoler og de videregående uddannelser. Vi har svært ved at tage os af hjemløse og psykisk syge, der ikke har noget sted at være. Vi kan ikke finde plejehjemspladser til det stigende antal ældre, og hospitalerne er overfyldte. Disse problemer skal lindres, afhjælpes og så vidt muligt løses. Det koster penge, men en hovedstad i verdensklassen er også et sted, der har overskud til at tage sig af dem, der ikke kan klare sig selv.