SF mærkesager er vejen til et bedre Danmark

I dagens Danmark er der rigtig mange ting, vi kan lave om på, politisk set. Faktisk er der ekstremt mange ting, der kan og burde, i min optik, laves om. Dette ser vi blandt andet i vores gode SF mærkesager, som jeg er fuldstændig enig i. Disse mærkesager er vejen frem. Af SF mærkesager kan jeg blandt andet nævne dagpengene. Bare i år, 2016, vil ca. 15.000 danskere have opbrugt deres ret til dagpenge. Det er helt absurd, og mister folk deres dagpenge, mister de også deres tryghed. Hvad skal de så leve af? Det er jo ikke fordi, de ikke gerne vil arbejde. Derudover vil SF også gerne ansætte flere voksne i vores daginstitutioner. Det er da også det eneste rigtige. Et godt liv begynder nemlig allerede i vores barndom, hvor man allerede bliver dannet som menneske. Hvordan skal små børn kunne spejle sig på en positiv måde i en voksen, der løber rundt og stresser, fordi der ikke er nok hænder? SF vil ansætte hele 5.000 flere voksne i de danske børnehaver og vuggestuer. I mine øjne er dette den vigtigste af alle SF mærkesager. Lidt i forlængelse af dette, altså i forhold til velfærden, vil SF også fokusere mere på de ældre. Dette er et område, der virkelig bliver sparet meget på. SF foreslår et nedskæringsstop nu, så de ældre ikke får ringere service, end de allerede får. Derudover ser vi, at der kommer flere og flere ældre de næste par år. Skal vi så spare endnu flere penge, når der kommer flere ældre? Nej vel? Følg med på bloggen, hvor jeg vil følge op på SF, og måske kommer der mere om SF mærkesager.

SF mærkesager - flere voksne giver mere fordybelse

SF mærkesager – flere voksne giver mere fordybelse